23948sdkhjf

Dankortbetaling nummer en milliard

I aften, midt i julehandlen, vil dankortbetaling nummer en milliard i år blive foretaget.
​Mens julehandlen for alvor har sat ind med ekstra mange betalinger, runder danskernes fortrukne betalingsmiddel – Dankortet - for første gang 1 milliard betalinger inden for et kalenderår. Det oplyser Nets.

Fredag aften, den 20. december, foretages betaling nr. 1 milliard med Dankort. Det bliver dermed første gang, at den ”magiske” grænse på 1 milliard betalinger med Dankort inden for et kalenderår passeres.

Da Dankortet blev en realitet i 1983 gik der 12 år, før det samlede antal betalinger rundede en milliard. Det skete i efteråret 1995. Nu afvikles den samme mængde betalinger med Dankort inden for et år.

- Vi havde snakket om, hvordan vi skulle markere betaling nummer en milliard. Men det er ikke teknisk muligt at finde frem til den præcise betaling, siger Søren Winge, der er kommunikationschef i Nets i følge epn.dk.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109